Zuzanna Witek udtaget til Polens landshold for første gang HB Køge

Zuzanna Witek udtaget til Polens landshold for første gang

Zuzanna Witek udtaget til Polens landshold for første gang

Efter nyheden om Emelía Óskarsdóttirs første udtagelse til Islands A-landshold kan endnu en HB Køge Women-spiller nu se frem til sin første A-landsholdssamling. Denne gang er det Zuzanna Witek, der er blevet udtaget til Polens A-landshold.

Udtagelsen kommer efter en række stærke præstationer for HB Køge Women samt et flot U20-VM med Polen, hvor Witek bar anførerbindet i samtlige af Polens kampe. Nu bliver hendes præstationer belønnet med den første udtagelse til A-landsholdet, som hun dermed får mulighed for at repræsentere for første gang.

Ligesom Island skal Polen i aktion i første runde af playoff til VM i 2027. Her venter to opgør mod Belgien i kampen om at holde VM-drømmen i live.

Det første opgør spilles på udebane i Belgien fredag den 9. oktober kl. 20.15, mens returopgøret finder sted på hjemmebane i Polen tirsdag den 13. oktober kl. 18.00.

Stort tillykke med den velfortjente udtagelse, Zuzanna – og held og lykke med de to vigtige playoff-kampe!

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen