Vigtig hjemmesejr mod Fortuna Hjørring HB Køge

Vigtig hjemmesejr mod Fortuna Hjørring

Vigtig hjemmesejr mod Fortuna Hjørring

Lørdag eftermiddag var der tre vigtige point på spil, da HB Køge Women tog imod Fortuna Hjørring på Køge Idrætspark. De nærmeste konkurrenter i mesterskabskampen, Brøndby IF, vandt fredag aften deres kamp mod Kolding IF og overnattede derfor på førstepladsen. Derfor var tre point et krav, hvis svanerne skulle generobre førstepladsen.

Fra første fløjt var det tydeligt at se, at HB Køge Women gik benhårdt efter sejren. Allerede efter syv minutter sendte Jereko en god afslutning mod mål, som havde kurs mod det venstre hjørne. Bolden gik dog forbi mål, men nordjyderne fik en forsmag på, hvad der ventede dem i opgøret.

Efter lidt over et kvarters spil blev HB Køge Women igen farlige på et hjørnespark, hvor Simone Boye steg til vejrs og headede mod mål. Hendes afslutning blev dog reddet med en flot fodparade af Fortunas keeper, og stillingen forblev 0-0. Mille Gejl forsøgte sig også med et kvalificeret langskud, men bolden gik over mål. Udeholdet kom ikke frem til de store muligheder, og holdene kunne derfor gå til pause med stillingen 0-0.

I anden halvleg skulle der gå ti minutter, før måltavlen blev ændret – og det var til HB Køge Womens fordel. Catherine Paulson blev sendt afsted i højre side og lagde bolden ind mod Macy Schultz. Indlægget blev afværget af en Fortuna-forsvarer, men bolden endte for fødderne af Nadia Nadim, som med en flot afslutning sendte bolden i netmaskerne. Det var Nadims første scoring i foråret og hendes 12. mål i A-Ligaen. Dermed mangler hun nu blot én scoring for at kunne udligne Joy Omewa på førstepladsen.

Der opstod flere mindre chancer i resten af kampen, men ingen af dem blev for alvor farlige. HB Køge Women kunne derfor sikre sig en uhyre vigtig sejr i mesterskabskampen og generobre førstepladsen med ét point ned til Brøndby IF.

HB Køge Women har nu to kampe tilbage af sæsonen, og med sejre i begge kan svanerne lade sig kåre som danske mestre. Næste opgør spilles i Aarhus, hvor AGF venter søndag den 31. maj klokken 12.00 på Ceres Park Vejlby.

HB Køge Women 1-0 Fortuna Hjørring
1-0 Nadia Nadim (55. min)

HB Køge Women startopstilling
1. Alberte VIngum
2. Maria Uhre
3. Macy Schultz
9. Nadia Nadim
11. Cassadra Korhonen
13. Catherine Paulson
18. Avani Brandt
19. Signe Markvardsen
23. Mille Gejl
28. Simone Boye
33. Jereko

HB Køge Women indskiftninger
Sarah Thygesen for Catherine Paulson (67. min)
Rikke Marie Madsen for Cassandra Korhonen (67. min)
Emma Pelkowski for Nadia Nadim (82. min)
Emilia Pelgander for Jereko (88. min)

A-Liga, Mesterskabsspillet
9. spillerunde, lørdag d. 23. maj kl. 14.0
Køge Idrætspark, 394 tilskuere

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen