Nov 01, 2025
Kolding IF gæstede lørdag den 1. november Capelli Sport Stadion, hvor HB Køge Women leverede en stærk præstation og viste stor skarphed foran mål.
Kampen var knap begyndt, før HB Køge kom foran. Efter blot seks minutters spil kunne Nadia Nadim sparke bolden i nettet til 1-0 efter et flot opbygget angreb, hvor Signe Markvardsen lagde bolden på tværs af feltet til Nadim, der sikkert sendte sin syvende ligascoring i kassen.
Mille Gejl, som i landskampspausen havde startet inde for Danmark i begge opgør mod Finland, viste hurtigt hvorfor. Efter et godt oplæg fra Nadia Nadim sparkede Gejl bolden gennem benene på en Kolding-forsvarer og helt over i sidenettet til 2-0.
Kort før pausen fik gæsterne dog reduceret til 2-1 på et straffespark, som Courtney Ruedt begik.
Anden halvleg begyndte som den første – med en tidlig HB Køge-scoring. Cassandra Korhonen kom fri i venstresiden, trak ind mod mål og sendte bolden sikkert forbi keeperen til 3-1. Blot fem minutter senere lukkede svanerne reelt kampen, da Rikke Marie Madsen blev flot spillet fri af Nadia Nadim og sparkede bolden i nettet med et præcist vristspark til 4-1.
Målfesten fortsatte, da indskiftede Emelía Óskarsdóttir scorede sit første mål i ligaregi efter over et års skadespause. Hun blev fundet helt fri foran mål af Cassandra Korhonen og kunne sparke sit første ligamål i kassen til 5-1.
I kampens overtid satte Nadia Nadim punktum med sin ottende ligascoring og gjorde det til slutresultatet 6-1.
Med sejren ligger HB Køge Women fortsat nummer ét i A-ligaen med otte point ned til Fortuna Hjørring på andenpladsen, der møder FC Midtjylland på tirsdag.
Se højdepunkter fra kampen her
HB Køge Women 6-1 Kolding IF
1-0 Nadia Nadim (6. min)
2-0 Mille Gejl (29. min)
2-1 Mai Wendicke (34. min)
3-1 Cassandra Korhonen (52. min)
4-1 Rikke Marie Madsen (57. min)
5-1 Emelía Óskarsdóttir (72. min)
6-1 Nadia Nadim (90. min)
HB Køge Women startopstilling
1. Alberte Vingum
4. Courtney Ruedt
9. Nadia Nadim
10. Olivia Garcia
11. Cassandra Korhonen
17. Rikke Marie Madsen
18. Avani Brandt
19. Signe Markvardsen
23. Mille Gejl
29. Skylar Briggs
33. Jereko
HB Køge Women indskiftninger
Emma Pelkowski for Jereko (59. min)
Emelía Óskarsdóttir for Olivia Garcia (59. min)
Maria Uhre for Courtney Ruedt (59. min)
Augusta Callesen for Skylar Briggs (59. min)
Macy Schultz for Cassandra Korhonen (74. min)
A-Liga, 11. spillerunde
Lørdag d. 1. November 2025, 15.00
Capelli Sport Stadion, 396 tilskuere
Share
You are about to leave this site. Do you want to continue?