Sikker sejr på påskedag HB Køge

Sikker sejr på påskedag

Sikker sejr på påskedag

Der var kamp på Køge Idrætspark påskedag, da HB Køge Women tog imod AGF i mesterskabsspillets fjerde runde. En kamp, der skulle fuldende det hektiske kampprogram, som holdet har været igennem på det seneste.

De første 20 minutter skulle begge hold lige finde sig til rette på banen, og derfor kom ingen af holdene for alvor frem til de store chancer. Men scoringen skulle komme. Et hjørnespark fra Sarah Thygesen blev slået med hård kraft ind i feltet, hvor Ida Marie Jørgensen kom først på bolden – med en lidt besynderlig afslutning. Hun fik dirigeret bolden forbi keeperen med hoften, og dermed stod der 1-0 til HB Køge Women. Samtidig scorede hun sit første officielle mål for klubben.

Der skete ikke det store i første halvleg på chancefronten, udover en mulighed til AGF til sidst i halvlegen, men deres afslutning tæt på mål gik over. Dermed kunne holdene gå til pause med en 1-0-føring til HB Køge Women.

Anden halvleg var kun 10 minutter gammel, da Emilia Pelgander fik bolden i fødderne. Hun tog en dribletur fra midten hele vejen mod AGF’s mål og fik sendt en afslutning afsted. Bolden gik forbi AGF’s keeper, og dermed kunne Emilia Pelgander score sit første mål for HB Køge Women på flot vis.

De store chancer udeblev resten af opgøret, og svanerne kunne køre en sikker 2-0-sejr hjem.

Sejren og resultaterne andetsteds betyder, at HB Køge Women kan gå på landsholdspause med en føring på seks point ned til Brøndby IF på andenpladsen.

Se kampens højdepunkter her

HB Køge Women - AGF
1-0 Ida Marie Jørgensen (20. min)
2-0 Emilia Pelgander (55. min)

HB Køge Women startopstilling
1. Alberte Vingum
3. Macy Schultz
8. Mai Wendicke
11. Cassandra Korhonen
12. Sarah Thygesen
14. Emilia Pelgander
15. Ida Marie Jørgensen
17. Rikke Marie Madsen
23. Mille Gejl
28. Simone Boye
33. Jereko

HB Køge Women indskiftninger
Augusta Callesen for Mai Wendicke (60. min)
Catherine Paulson for Jereko (74. min)
Emma Pelkowski for Rikke Marie Madsen (74. min)
Maria Uhre for Ida Marie Jørgensen (89. min)
Ema Aleksic for Alberte Vingum (89. min)

A-Liga, Mesterskabsspillet
5. spillerunde, søndag d. 5. april, kl. 16.00
Køge Idrætspark, 346 tilskuere

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen