Nulløsning i Brøndby HB Køge

Nulløsning i Brøndby

Nulløsning i Brøndby

A-Ligaens nummer ét og tre tørnede lørdag eftermiddag sammen på 1964 Park, da HB Køge Women gæstede Brøndby IF. En kamp, der langt hen ad vejen blev spillet på svanernes præmisser, og hvor udeholdet også skabte opgørets største chancer.

Første halvleg satte hurtigt scenen for kampbilledet. Et hjemmehold, der stod lavt og kompakt, og et udehold, der skulle forsøge at bryde det ned. Det var ikke en nem opgave for svanerne, som tålmodigt forsøgte at åbne Brøndby-defensiven, men uden for alvor at blive farlige. I den anden ende stod HB Køge Women solidt organiseret, og hjemmeholdet kom ikke frem til nævneværdige muligheder. Dermed 0-0 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte samme billede med HB Køge Women i kontrol og som det mest chanceskabende hold. Og nu begyndte mulighederne også at blive større. Indskiftede Mai Wendicke var tæt på, da hun blev sendt i dybden og fik afsluttet forbi keeperen, men bolden ramte indersiden af stolpen og gik ikke i mål. Senere i kampen kom hun igen frem til en stor chance, da hun steg til vejrs på et indlæg og headede bolden mod mål, men denne gang tog overliggeren fra.

Mod slutningen var Mai Wendicke igen involveret, da hun sammen med Mille Gejl kombinerede sig flot igennem Brøndbys forsvar med hurtige, korte afleveringer. Bolden endte hos Mille Gejl, der fik afsluttet, men en Brøndby-forsvarer kom i vejen og fik blokeret forsøget. Kampen sluttede dermed uden scoringer, og HB Køge Women kunne tage et point med hjem fra Vestegnen.

Svanerne topper fortsat A-Ligaen med fem point ned til Fortuna Hjørring på andenpladsen, der tirsdag møder AGF.

Brøndby IF 0-0 HB Køge Women

HB Køge Women startopstilling
1. Alberte Vingum
3. Macy Schultz
9. Nadia Nadim
11. Cassandra Korhonen
14. Emilia Pelgander
15. Ida Marie Jørgensen
17. Rikke Marie Madsen
19. Signe Markvardsen
23. Mille Gejl
28. Simone Boye
33. Jereko

HB Køge Women indskiftninger
Mai Wendicke for Nadia Nadim (35. min)
Catherine Paulson for Rikke Marie Madsen (59. min)
Emma Pelkowski for Jereko (59. min)
Sarah Thygesen for Cassandra Korhonen (89. min)

A-Liga, Mesterskabsspillet
2. spillerunde, lørdag d. 21. marts, kl. 14.00
1964 Park

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen