Nov 22, 2025
Der var dømt topopgør i sidste runde af grundspillet i A-Ligaen, da HB Køge Women tog turen til det nordjyske, hvor Fortuna Hjørring ventede. Med en kamp imellem ligaens første- og andenplads var der lagt op til et intenst opgør.
Kampen startede med en god chance til hjemmeholdet allerede efter halvandet minut, men forsøget gik over mål. Efterfølgende kom svanerne bedre med, og det meste af første halvleg blev spillet på HB Køge Womens præmisser. De kom frem til flere fine chancer, men ingen af dem voldte for alvor problemer for hjemmeholdets keeper. Første halvleg endte derfor uden scoringer – og der var dermed lagt i kakkelovnen til en mere målrig anden halvleg.
Og det blev den også. Anden halvleg var knap nok fløjtet i gang, før HB Køge Women kunne bringe sig foran 1-0. Nadia Nadim spiller en bold ind i feltet, som bliver blokeret af en Fortuna-spiller. Hun får dog ikke kontrol over den, og Marta Lacho kommer først på bolden. Alene med keeperen vipper hun den elegant forbi og i nettet – og dermed er svanerne foran i Nordjylland.
Efter godt og vel en times spil får hjemmeholdet udlignet. En bold bliver sendt i svanernes bagrum, hvor en fri Fortuna-spiller kan sparke bolden forbi Alberte Vingum i målet, der ellers forsøger at komme hurtigt ud og gøre sig bred. Blot seks minutter senere kommer også hjemmeholdets anden scoring. Jereko modtager bolden fra Alberte Vingum foran eget felt, men en stormende A-Liga-topscorer, Joy Omewa, kommer buldrende bagfra, snupper bolden og kan uden problemer sparke den i mål til 2-1.
Herefter pressede HB Køge Women på for at få udligningen, og der var gode muligheder for det. To kvalificerede forsøg på stolpen og et muligt straffespark, der ikke blev dømt, gjorde dog, at svanerne ikke fik forløsningen i Nordjylland. Kampen ender dermed 2-1 til Fortuna Hjørring, der med sejren nu er tre point bag HB Køge Women – som trods nederlaget altså vinder A-Ligaens grundspil.
Se højdepunkterne fra kampen her.
Fortuna Hjørring 2-1 HB Køge Women
0-1 Marta Lacho (59. min)
1-1 Ashley Riefner (59. min)
2-1 Joy Omewa (65. min)
HB Køge Women startopstilling
1. Alberte VIngum
2. Maria Uhre
3. Macy Schultz
9. Nadia Nadim
11. Cassandra Korhonen
17. Rikke Marie Madsen
18. Avani Brandt
19. Signe Markvardsen
23. Mille Gejl
26. Marta Lacho
33. Jereko
HB Køge Women indskiftninger
Olivia Garcia for Rikke Marie Madsen (70. min)
Emma Pelkowski for Signe Marvardsen (79. min)
Courtney Ruedt for Macy Schultz (79. min)
Sarah Thygesen for Jereko (79. min)
Emelía Òskarsdottír for Marta Lacho (88. min)
A-Liga, 14. spillerunde
Lørdag d. 22. November 2025, 14.00
Nord Energi Arena
Share
You are about to leave this site. Do you want to continue?