Lodtrækning til UEFA Women's Champions League i dag kl. 15.00 HB Køge

Lodtrækning til UEFA Women's Champions League i dag kl. 15.00

Lodtrækning til UEFA Women's Champions League i dag kl. 15.00

Som følge af vores præstation i A-Ligaen og vores titel som danske mestre er vi i dag med i bowlen, når der kl. 15.00 trækkes lod til kvalifikationsrunderne i UEFA Women’s Champions League.

Se lodtrækningen live kl. 15.00 her

HB Køge Women træder ind i anden kvalifikationsrunde, hvor fire hold samles i en mini-turnering bestående af to semifinaler samt en finale og en kamp om tredjepladsen. Kampene spilles den 5. og 8. august.

Alle opgør i mini-turneringen afvikles på samme stadion, som de deltagende klubber i fællesskab skal beslutte værtskabet for.

Vinderen af mini-turneringen kvalificerer sig til tredje kvalifikationsrunde, som er den sidste hurdle før UEFA Women’s Champions Leagues ligafase. Holdet, der slutter på andenpladsen, fortsætter i anden kvalifikationsrunde af UEFA Women’s Europa Cup, mens tredjepladsen giver adgang til første kvalifikationsrunde i samme turnering.

HB Køge Women er seedet ved dagens lodtrækning.

Seedede hold

  • Apollon Ladies FC (Cypern)
  • FC Gintra (Litauen)
  • FC Metalist (Ukraine)
  • HB Køge Women (Danmark)
  • KFF Vllaznia (Albanien)
  • OH Leuven (Belgien)
  • Racing FC Luxembourg (Luxembourg)
  • SFK 2000 Sarajevo (Bosnien-Hercegovina)

Useedede hold

  • Fenerbahçe (Tyrkiet)
  • Hearts (Skotland)
  • HJK Helsinki (Finland)
  • PSV Eindhoven (Holland)
  • TSC Bačka Topola (Serbien)
  • Vinder af første kvalifikationsrunde mini-turnering gruppe 3
  • Vinder af første kvalifikationsrunde mini-turnering gruppe 4
  • Vinder af første kvalifikationsrunde mini-turnering gruppe 5

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen