Kristian Mørch inden pokalfinale: "Vi glæder os virkelig meget" HB Køge

Kristian Mørch inden pokalfinale: "Vi glæder os virkelig meget"

Kristian Mørch inden pokalfinale: "Vi glæder os virkelig meget"

I morgen efter middag bliver en stor dag på Køge Idrætspark. HB Køge Women løber på banen til en af de største kamp i klubbens historie, når holdet møder FC Nordsjælland i pokalfinalen. Det bliver første gang nogensinde, at HB Køge Women spiller en pokalfinale og dermed også en mulighed for at skrive et nyt kapitel i klubbens historie - endda på hjemmebane!

KØB DIN BILLET OG VÆR MED TIL AT SKRIVE HISTORIE

Cheftræner Kristian Mørch glæder sig virkelig til opgøret i morgen, som både ham og truppen har set meget frem til.

"Vi glæder os virkelig. Det er jo sådan noget, man ikke har kunnet gå og glæde sig til i tre uger, selvom vi har været kvalificeret i noget tid, fordi vi har haft så mange andre vigtige kampe. Det at vi glæder os, er egentlig kommet ret meget de sidste par dage, og truppen er virkelig klar, så det bliver sjovt," siger Kristian Mørch.

Pokalturneringen har været en mulighed for HB Køge Women at få flere minutter i benene igennem hele sæsonen, så holdet har haft endnu bedre mulighed for at spille sig sammen. Nu står man så i en finale, som man 100% går efter at vinde. 

"Pokalen har været lidt en bonus for os, men det har også været noget, som truppen har været meget optaget af, når vi er gået ind til kampene. Vi vil jo gerne vinde alle kampene undervejs. Der har været lidt rotationer undervejs, men truppen har været stærk nok, selv mod god modstand. Det fortæller bare lidt om den kvalitet, vi besidder," siger cheftræneren.

Nu venter kulissen til en af sæsonens største kampe, og i HB Køge Women-lejren håber man på massiv opbakning fra tribunerne.

"Vi ser helt vildt meget frem til at spille i en forhåbentlig fremragende kullise. Vi har nogle spillere, der har prøvet lidt af hvert gennem karrieren, og jeg kan godt mærke, at de ikke skal sætte sig selv op på samme måde denne gang. Der kommer lidt mere hjælp udefra, så det bliver sjovt, siger Kristian Mørch.

Startfløjtet til pokalfinalen lyder kl. 15:00, og har du ikke allerede sikret din billet, kan du gøre det her.

Har du ikke mulighed for at komme på Køge Idrætspark, kan kampen ses live på DR1 eller DRTV. Optakten vil starte klokken 14:45.

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen