Kristian Mørch før FCN: "Vi skal kreere mange chancer" HB Køge

Kristian Mørch før FCN: "Vi skal kreere mange chancer"

Kristian Mørch før FCN: "Vi skal kreere mange chancer"

Søndag formiddag venter der en anderledes udfordring for HB Køge Women, når holdet gæster FC Nordsjælland med kickoff allerede kl. 11:30. Et usædvanligt tidligt kamptidspunkt sætter særlige krav til forberedelserne. Cheftræner Kristian Mørch lægger ikke skjul på, at det kræver små justeringer i optakten.

"Der er noget praktik, man skal lave lidt om på. Jeg synes også, det er et underligt tidspunkt at lægge så fed en kamp på, men det er jo som det er. Vi spiller jo også træningskamp og noget andet på det tidspunkt, så opgaven bliver, at det ikke skal føles som en træningskamp, men det skal være en topkamp.”

Netop topkamp er et ord, der passer godt på de seneste møder mellem de to hold. Opgørene har budt på både drama og masser af chancer – og meget tyder på, at søndagens kamp kan følge samme spor.

"Det er jo to hold, som kommer højt på banen og som også er dygtige til at skabe chancer, så forhåbentlig er vi blevet lidt bedre til at lukke af. Det er der meget der tyder på, at vi er blevet. Men vi skal så også samtidig kunne kreere det samme antal, som vi har gjort.”

Ifølge Mørch er det netop de offensive kvaliteter hos begge mandskaber, der har været med til at præge kampenes udvikling gennem sæsonen.

“Begge hold er dygtige i deres chanceskabning. Nordsjælland har også været dygtige til en gang i hver kamp lige at hakke den ind ude fra feltet af, og det ville være fint, hvis det vendte sig om den her gang.”

Søndagens opgør får også en ekstra dimension, da de to hold mødes igen i pokalfinalen om få uger. Selvom fokus naturligt er på den aktuelle kamp, kan der alligevel blive samlet erfaringer op.

“Det er jo klart, at begge hold vil jo kigge på, om de andre har gjort noget særligt, og hvad man så kan tage med til det opgør efterfølgende. Så i det her opgør forventer jeg ikke, at det gør nogen forskel, men når man spiller så tæt på hinanden, ligesom da vi spillede tre gange mod Brøndby inden for kort tid, så lærer man jo noget fra gang til gang. Og der har træner og stab og spiller jo en stor opgave ved det.”

Der er kampstart kl. 11:30 på Right to Dream Park, og kampen kan ses live på TV 2 Play.

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen