jul 09, 2026
HB Køge Women kan i dag præsentere Emma Flick som ny spiller i klubben. Den 22-årige amerikaner er primært venstre back, men kan også dække en mere offensiv rolle på venstresiden.
”Emma er en utroligt dynamisk spiller, der arbejder utrætteligt på venstresiden. Da vi scoutede hende, blev vi særligt imponerede af hendes store drive og evnen til at time sine løb frem i banen på et meget højt niveau. Hun kommer direkte fra college, hvilket ofte kræver en kort indkøringsperiode, men vi forventer, at Emma hurtigt vil falde til,” siger Sporting Director Jonas Nielsen.
Emma Flick skifter til HB Køge Women fra Xavier University, hvor hun har spillet collegefodbold. I den seneste sæson startede hun samtlige 21 kampe og leverede en stærk offensiv produktion med syv mål og otte assists.
”Jeg skrev under med HB Køge Women, fordi trænerstaben virkede som både dygtige trænere og gode mennesker. Jeg glæder mig virkelig til det næste kapitel, til at opleve en ny kultur og til at blive en del af en klub, der sætter barren højt,” siger Emma Flick.
Velkommen til HB Køge Women, Emma!
Dele
Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?