okt 26, 2026
På torsdag den 29. oktober venter en helt særlig aften på Køge Idrætspark, når HB Køge Women tager imod FC Barcelona i UEFA Women's Champions League.
Omkring 6.000 tilskuere forventes at være på plads til kampen, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen!
Med så mange mennesker samlet på stadion er der en række praktiske informationer, som er gode at kende inden kampstart. Her har vi samlet alt, du skal vide om indgange, siddepladser, transport, mad og drikke samt aktiviteter på stadion.
Find din plads på stadion
Til kampen mod FC Barcelona vil der være nummererede siddepladser på stadion. Det betyder, at du ikke kan sætte dig frit, som du måske er vant til fra vores hjemmekampe i A-Liga.
På din billet kan du se, hvilken tribune, sektion og plads du har købt. Vi beder alle tilskuere om at benytte den plads, der står på billetten.
På stadionoversigten herunder kan du se, hvor de forskellige tribuner og sektioner er placeret.

Hvilken indgang skal du benytte?
Selvom der står Indgang D på din billet, vil både indgang A, D og F være åbne på kampdagen. Så for at gøre det nemmere for alle at komme ind på stadion anbefaler vi, at du vælger indgang ud fra din sektion.
Indgang A - Vesttribunen sektion W1 (udebaneafsnit) og Sydtribunen sektioner S1-S2
Indgang D - Nordtribunen sektioner N1-N4, Østtribunen sektioner E10, E9, E8, E5, E4, E3 og Vesttribunen sektioner W2, W3, W4 og W5.
Indgang F - Østtribunen sektioner E8, E7, E6, E3, E2 og E1 samt Sydtribunen sektioner S1-S2
Nogle sektioner kan altså benytte flere indgange. Du er derfor velkommen til at vælge den indgang, der passer dig bedst.
Har du en handicapplads til kampen, anbefaler vi, at du benytter indgang D, da handicappladserne er placeret i sektion N4, hvor der også er adgang til elevator.
Derudover findes der en elevator ved sektion E5, som giver adgang til Østtribunen for tilskuere, der har svært ved eller ikke har mulighed for at benytte trapperne. Også her anbefaler vi, at du benytter indgang D for nemmest mulig adgang.
Når du er kommet ind på stadion, vil der være skiltning, som hjælper dig i den rigtige retning. Derudover står vores stadionguides klar til at hjælpe dig med at finde din plads.
Er du tilhænger af FC Barcelona og har billet til udebaneafsnittet W1, skal du benytte indgang A.
Sikkerhed og adgang til stadion
For at sikre en tryg og god oplevelse for alle tilskuere vil der blive foretaget sikkerhedskontrol ved indgangene til Køge Idrætspark. Her kan man ved ankomst blive kropsvisiteret, ligesom medbragte tasker vil blive kontrolleret.
Det er ikke tilladt at medbringe våben, pyroteknik, fyrværkeri eller andre farlige genstande på stadion. Overtrædelse af disse regler kan medføre bortvisning fra Køge Idrætspark.
Derudover er det ikke tilladt at medbringe genstande, der kan anvendes som våben eller kastskyts. Sådanne genstande vil blive tilbageholdt ved indgangen. Det er heller ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer på stadion.
Vi opfordrer alle til at udvise sund fornuft og omtanke, når de pakker deres ting til kampen. Er du i tvivl om, hvorvidt en genstand må medbringes, anbefaler vi, at du lader den blive hjemme.
På den måde hjælper vi hinanden med at skabe en sikker, tryg og god kampoplevelse for alle på Køge Idrætspark.
Transport og parkering
Med omkring 6.000 tilskuere på stadion forventer vi ekstra trafik og stor efterspørgsel på parkeringspladser i området. Vi anbefaler derfor, at du ankommer i god tid, særligt hvis du kommer i bil.
På kortet herunder kan du se, hvor der er mulighed for at parkere omkring Køge Idrætspark.
Vær opmærksom på den lokale skiltning og eventuelle parkeringsrestriktioner, uanset hvor du vælger at parkere.

Offentlig transport
Det er også nemt at komme til Køge Idrætspark med offentlig transport. Du kan tage toget til Køge Nord Station, Ølby Station eller Køge Station og fortsætte med bus eller til fods mod stadion.
Fra Køge Nord Station og Ølby Station:
Tag bus 101A i retning mod Hastrup Fasanvej, og stå af ved stoppestedet Uglevej (Stensbjergvej).
Fra Køge Station:
Tag bus 101A i retning mod Køge Nord Station, og stå af ved stoppestedet Uglevej (Stensbjergvej).
Foretrækker du at gå, er det også en mulighed. Fra både Køge Station og Ølby Station tager det cirka 25 minutter at gå til stadion, mens det fra Køge Nord Station tager en lille time.
Vi anbefaler, at du tjekker Rejseplanen inden afgang for at finde den forbindelse, der passer dig bedst.
Fanzonen åbner to timer før kampstart
Allerede kl. 19.00 åbner vores fanzone foran og under Nordtribunen tæt ved indgang D.
Her kan du komme i den helt rette kampstemning med masser af sjove aktiviteter for både store og små, inden spillerne går på banen. Du kan blandt andet glæde dig til:
Der er altså masser at give sig til inden kampstart, og vi håber, at mange af jer vil komme tidligt og være med til at skabe en fantastisk stemning omkring stadion!
Mad og drikke på stadion
Der vil være rig mulighed for at købe mad og drikke på stadion. Til kampen mod FC Barcelona har vi sørget for et ekstra stort udvalg af madboder, så der er noget for enhver smag. For at gøre det nemt at finde rundt har vi samlet et overblik over, hvor du kan købe mad og drikke.
Østtribunen
På platformen mellem det nedre og øvre tribuneafsnit finder du:
Nordtribunen og fanzonen
Ved Nordtribunen finder du flere muligheder for at stille sulten og slukke tørsten:
Mellem Nord- og Vesttribunen
I hjørnet mellem Nord- og Vesttribunen finder du:
Udebanefans vil også have mulighed for at tilgå de samme boder.
Kig forbi vores merchandise-shop
Vil du have et minde med hjem fra den store Champions League-aften? Så kig forbi vores merchandise-shop!
Her finder du et stort udvalg af HB Køge Women-merchandise, herunder alle tre af sæsonens spilletrøjer, som kan købes for 499 kr. pr. stk. Du kan også finde hættetrøjer, huer og meget andet HB Køge Women-gear.
Som noget helt særligt til torsdagens kamp har vi fået lavet et eksklusivt HB Køge Women x FC Barcelona-halstørklæde. Halstørklædet er lavet specielt til opgøret og er den perfekte souvenir fra en historisk Champions League-aften på Køge Idrætspark.
Det kan købes for 150 kr., så længe lager haves.
Sådan følger du kampen
Hvis du ikke fik sikret dig en billet til opgøret, men stadig gerne vil følge med, kan kampen ses live på Disney+ eller på DR 2.
Dele
Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?