En glad cheftræner efter en sikker 3-0-sejr HB Køge

En glad cheftræner efter en sikker 3-0-sejr

En glad cheftræner efter en sikker 3-0-sejr

HB Køge Women fik den bedst tænkelige start på den nye sæson med en overbevisende 3-0-sejr over FC København mandag aften på Vanløse Stadion.

Cheftræner Kristian Mørch var især tilfreds med den måde, holdet arbejdede sig ind i kampen på.

"Det er en klassisk første kamp i sæsonen, hvor der er lidt nerver. Men efterhånden fik vi sat vores spil bedre sammen. Relationerne mellem de offensive spillere blev stærkere, og da vi først kom foran, blev der forløst rigtig meget. Det gav os den ro, vi havde brug for," siger Kristian Mørch, der især fremhæver det kollektive arbejde bag Kyra Carusas scoring til 1-0.

"Zuzanna kommer ind og gør præcis det, vi ved, hun kan. Hun sætter spillet flot op med førsteberøringen, vi får spillet bolden bag modstandernes kæde og skabt de rum, vi gerne ville angribe. Kyra er iskold foran målet og viser den kvalitet, hun besidder."

Kort efter udbyggede Emelía Óskarsdóttir føringen til 2-0 efter et veludført angreb, som byggede på noget af det, holdet havde arbejdet målrettet med i opstarten.

"Emelía har haft en rigtig stærk opstart og havde fortjent sin plads i startopstillingen. Vi havde set, at der kunne opstå muligheder ved bagerste stolpe, og det udnyttede hun perfekt. Det var ærgerligt, at hun efterfølgende måtte udgå efter et hårdt sammenstød, men hun leverede en rigtig god indsats," forklarer Kristian Mørch.

I anden halvleg satte Cassandra Korhonen punktum for opgøret med scoringen til 3-0, da hun udnyttede sin fart og kvalitet i afslutningsspillet.

"Det er meget typisk Cassandra. Vi vinder bolden højt, får vendt spillet hurtigt, og så tager hun selv afslutningen. Det var dejligt at se hende være så beslutsom, og hun afslutter sikkert."

Med sejren fik HB Køge Women den ønskede start på den nye sæson og tager tre vigtige point med hjem. Allerede på lørdag den 1. august venter næste opgør, når Svanerne spiller sæsonens første hjemmekamp mod ASA Aarhus på Køge Idrætspark kl. 13.00.

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen