feb 02, 2026
HB Køge Women og FC København er blevet enige om en lejeaftale for den 19-årige angriber Emelía Oskarsdóttir, som dermed spiller resten af sæsonen i hovedstadsklubben.
Emelía fik i efteråret sit længe ventede comeback efter at have været ude i over et år med en korsbåndsskade. Siden da er det blevet til flere indhop og startpladser i KvindePokalen. Nu er målet at sikre mere kontinuerlig spilletid, så Emelía kan fortsætte sin positive udvikling.
“Med lejeaftalen til FC København får Emelía mulighed for at spille i et stærkt og ambitiøst setup, hvor hun har mulighed for at få flere minutter i benene. Opholdet giver hende spilletid på højt niveau, som kan styrke hendes rytme og selvtillid på banen. Emelía er en spiller med et stort potentiale, og det er vigtigt, at hun får regelmæssige kampe i et miljø, der stiller høje krav og matcher hendes kvaliteter. Vi ser hendes tid i FC København som et godt skridt for hende, og vi er overbeviste om, at hun kommer tilbage endnu stærkere og klar til at bidrage endnu mere hos os i de kommende sæsoner,” siger Sporting Director Jonas Nielsen.
Held og lykke i FC København, Emelia!
Dele
Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?