Dec 10, 2025
Inden årets sidste kamp i Kvindepokalen mod AGF blev flere spillere hyldet for deres positive udmærkelser i 2025. Valget som årets talent faldt i år på 19-årige Emelía Óskarsdóttir. Prisen er i år sponsoreret af Rox Resort.
Hvorfor Emelía fik prisen som årets talent, kommenterer sportsdirektør Jonas Nielsen her:
”Emelía modtager prisen som Årets Talent, fordi hun har været et strålende eksempel på hårdt arbejde, vedholdenhed og udvikling i 2025. Efter mere end et års skadespause gjorde hun sit comeback i efteråret og har siden kæmpet hver eneste dag for at bevise sit niveau og det har hun i den grad gjort. Med to hattricks i pokalturneringen og flere stærke indhop i A-ligaen har hun leveret præstationer, der ikke kun taler for hendes talent, men som også har været med til at begejstre hele holdet. Der findes næsten ikke noget, der gør truppen gladere, end når Emelía præsterer."
"Men prisen handler om mere end hendes præstationer. Emelía er en humørbombe uden sidestykke, og hendes energi og positivitet smitter af på hele truppen, hver eneste dag. At hun under sin lange skadespause formåede at holde humøret højt og samtidig sprede varme og god stemning omkring sig, siger alt om hende som menneske."
"Et af de mest sigende øjeblikke kom, da hun modtog prisen. I stedet for at tale om sig selv eller sin rejse, rejste hun sig op og holdt en tale, der udelukkende handlede om holdet, om fællesskabet, om atmosfæren i HB Køge Women og om den kærlighed og energi, der findes i truppen. Det fortæller alt om Emelía. Hun er ydmyg, hun er holdets lillesøster og vi kan slet ikke vente til at se meget mere til Emilia i fremtiden.”
Emelía kom til klubben i 2023 og nåede at spille 7 kampe og score 1 mål, inden hun pådrog sig en korsbåndsskade, der holdt hende ude i 406 dage. Hun gjorde sit comeback i UEFA Women’s Europa Cup-kampen mod FCV Farul Constanța og har siden spillet 12 kampe i dette efterår med hele 9 mål til følge – heraf fem mål i pokalkampen mod OKS og tre mål i pokalkampen mod FC København. Det tiende mål kom i A-liga-kampen mod Kolding IF.
I alt har islændingen dermed spillet 19 kampe og scoret 10 mål for klubben.
Årets Kvindetalent // Vinder af Rox Resort-prisen
2025: Emelía Óskarsdóttir
2024: Augusta Callesen
2023: Emilie Luplau
2022: Alberte Vingum
2021: Isabella Obaze
2020: Maria Uhre
Share
You are about to leave this site. Do you want to continue?