HB Køge Women henter japansk forsvarsspiller HB Køge

HB Køge Women henter japansk forsvarsspiller

HB Køge Women henter japansk forsvarsspiller

HB Køge Women kan i dag præsentere den japanske forsvarsspiller Yukina Sakabe som ny spiller i klubben. Den 22-årige japaner skifter til HB Køge Women fra NTV Tokyo Verdy Beleza, hvor hun har spillet mere end 60 kampe for førsteholdet.

"Med Yukina får vi en utroligt boldsikker spiller, som kan dække samtlige defensive positioner på banen. Hun er en meget disciplineret og intelligent spiller, der træffer gode beslutninger med bolden. Samtidig kommer hun med værdifuld erfaring fra et højt niveau i Japan, hvor hun både har vundet det japanske mesterskab og spillet en AFC Women's Champions League-finale," siger Sporting Director Jonas Nielsen.

Yukina Sakabe fik sin debut for NTV Tokyo Verdy Beleza i 2022 og etablerede sig hurtigt som en fast del af førsteholdstruppen. I sæsonen 2024/2025 var hun med til at sikre klubben det japanske mesterskab, mens holdet året efter sluttede på en tredjeplads i ligaen.

Særligt sæsonen 2025/2026 blev mindeværdig, da NTV Tokyo Verdy Beleza spillede sig hele vejen til finalen i AFC Women's Champions League. Her måtte det japanske storhold dog se sig besejret 1-0 af thailandske Naegohyang.

Yukina Sakabe ser nu frem til sit næste kapitel i dansk fodbold.

"Jeg valgte at skrive under med HB Køge Women, fordi jeg føler, at holdets spillestil passer rigtig godt til mig. Jeg er både stolt og utrolig glad for at få lov til at repræsentere klubben, og jeg vil gøre mit allerbedste for holdet."

Velkommen til klubben, Yukina!

Dele

Link

Link copied to clipboard!

Du er ved at forlade dette websted. Vil du fortsætte?

Tilbage til toppen